Produktion
Mit virke som kunstner har altid handlet om kærligheden til håndværk og respekten for den erfaring det kræver at levere et skarpt resultat. Jeg har grundet min baggrund som industriel designer en stor kærlighed og forståelse for materialer, hvorfor jeg også lægger stor vægt på kvaliteten af disse. Jeg tror på at vi ved at vælge god kvalitet kan bidrage positivt til vores omgivelser og miljø. Derfor foregår alt produktion af prints i Danmark hvor det udføres af dygtige fagfolk med mange års erfaring i branchen og den rette viden til at sikre et smukt resultat som holder i mange år.
Alle print fremstilles når de bestilles for at producere lige præcis det der er behov for. På den måde skånes miljøet og samtidig kan jeg leverer nogle priser hvor alle har mulighed for at få kunsten ind i deres hjem.
Alt keramik, skulpturer, malerier og andre originaler er lavet af mig selv på mit værksted i Ry.
Kh Amalie
